>Ubalanceretrytmiskmusik - Danseorkestre<

Spillesteder lukker, indtjeningen falder, og talentudviklingen er truet inden for danseorkestre med pop, rock og andre dele af den rytmiske musik.

Alligevel må den rytmiske scene ifølge Kulturministeriet nøjes med 19 pct. af statens samlede musikstøtte, mens den klassisk musik æder resten.

Flere eksperter mener, at det er tid til at gøre op med den automatiske støttefordeling, der bygger på en forventning om, at danseorkestre med rytmiske musik kan klare sig selv. På bare 10 år har pladeselskaberne nemlig mere end halveret indtjeningen, og det begynder for alvor at gøre ondt på talentudviklingen og vækstlaget i dansk pop og rock, vurderer formanden for »Tænketanken For Rytmisk Musik«, Henrik Marstal.

»Salget af store kunstneres album har givet penge til at satse på de små. Det kredsløb er skåret over, fordi pladebranchen er i krise,« siger Henrik Marstal, der ud over sit virke som musiker og forfatter har en ph.d. i musikvidenskab.

Tænketanken gennemgik i efteråret branchens udfordringer og kom med 14 anbefalinger bl.a. om at satse mere på eksport af danseorkestre.

»Vi ved, at det kan betale sig at investere i musikeksport. Alene derfor vil det være klogt at prioritere støtten til rock og pop,« siger Henrik Marstal.

På CBS fremhæver Bent Meier Sørensen, lektor i kultur og økonomi, at klassisk musik er væsentlig mindre konjunkturfølsom end rytmisk musik.

»Der ligger et godt politisk argument for, at man ikke taber en generation af danseorkestre på gulvet i en periode, som den vi har nu, hvor den rytmiske musik er hårdt ramt af både den teknologiske udvikling og den økonomisk krise,« siger Bent Meier Sørensen.

I Statens Kunstråds Musikudvalg vil formand Giordano Bellincampi ikke tage stilling til fordeling mellem klassisk og rytmisk, men han er ikke i tvivl om, at den rytmiske scene har et akut behov for mere støtte. Det gælder bl.a. til spillestederne, som musikudvalget helt konkret anbefaler at tilføre 8 mio. kr. i 2010 og yderligere ca. 25 mio. kr. i 2013.

»Ellers risikerer man, at det eneste, der for alvor kan lade sig gøre rundt omkring i landet, er danseorkestre og traditionel jazz,« siger Giordano Bellincampi.

Eksperternes udmelding får støtte fra den samlede opposition, der er klar til at investere 20 mio. kr. ekstra i pop- og rockscenen.

»Vi ved, at det at udøve klassisk musik er mere omkostningsdrevet, men der er en ubalance her, som der skal gøres noget ved,« argumenterer Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen.

Kulturminister Per Stig Møller (K) har dog ingen planer om at opprioritere den rytmiske musik. I en folketingsdebat forleden sagde han, at han bl.a. afventer en ny pengestrømsanalyse fra Statens Kunstråd, men han afviser på forhånd flere penge.

»Til det (oppositionens forslag om 20 mio. kr. ekstra, red.) kan jeg allerede nu sige, at den økonomisk situation ikke giver luft til, at der tilføres nye midler,« lød svaret fra Per Stig Møller.

Klassisk musik modtager ca. 400 mio. kr. om året fra staten, mens danseorkestre med rytmisk musik får ca. 100 mio. kr.