>Leverevarenledelse - Emilia van Hauen<

På universiteternes gange er der flere kvindelige studerende end mandlige, men når det gælder de absolutte topposter i erhvervslivet, er det stadig mændene, der dominerer. Det billede kan finanskrisen imidlertid ændre, mener lektor ved Københavns Universitet, som forsker i køn, organisation og ledelse.

»Jeg tror, vi er på vej mod et nødvendigt værdiskifte, som vil gavne kvinder. Med finanskollapset vil mange endelig indse, at vi må tænke på andre ledelsesværdier. Det fungerer jo ikke, og det har vist sig, at være et helt galt spor kun at tænke profit,« siger hun og nævner, at de forandrede krav i samfundet gør, at for eksempel blødere værdier som miljøproblemer er kommet mere i fokus.

Kulturrevolution

Men forandringen er en proces og går igennem den generelle opfattelse af køn i samfundet, mener Emilia van Hauen.

»Det handler om de kønsmæssige normer, man er vokset op med. De holdninger og vurderinger, vi har i samfundet, er med til at sikre, at mændene gør karriere, og at det er sværere for kvinderne,« siger Emilia van Hauen og fortsætter:

»Vi lever i et samfund, hvor vi i den grad har prioriteret eller fremmet nogle værdier og egenskaber, som man ikke normalt tilskriver kvinder.«

Hun forudser, at finanskrisen vil skabe en kulturrevolution, som vil bane vejen for, at fordomme kan forsvinde, og dørene til direktionsgangene dermed lettere åbner sig for kvinderne. Den ændring kan komme hurtigt, hvis man i organisationerne og i samfundet generelt accepterer, at mænd og kvinder er forskellige og skal behandles forskelligt, mener Emilia van Hauen.

Synlig og tilgængelig

»For at få adgang til topniveauer, kræver man mobilitet. At man arbejder hårdt, er synlig og tilgængelig stort set hele tiden. Som kvinde bliver man nødt til at finde ud af, om man kan det, hvis man samtidig vil have familie,« siger Emilia van Hauen og tilføjer, at det i Danmark ikke er normalt, at købe sig til hjælp til for eksempel børnepasning for at dyrke sin karriere.

Samtidig er billedet af den kvindelige leder ikke et, vi kender, og derfor vil der blive stillet større krav til en kvindelig leder end den mandlige.

»Hvis man får en kvindelig leder frem for en mandlig, vil der blive stillet spørgsmålstegn ved, hvad man kan forvente, og om kvinder kan leve op til ansvaret og levere varen,« siger hun.

Ifølge Emilia van Hauen er Danmark bagud, når det kommer til kvindernes muligheder for at gøre karriere, og hun fremhæver Norge som et land, hvor mændene i højere grad accepteres som fædre, og dermed nemmere kan tage sig af børnene, hvis kvinden i huset har travlt med karrieren.

"Man kan undre sig over, at der ikke er sket så meget i vores del af verden i forhold til kvinder på topniveau,« siger hun.