>Etikfællesskab - Peter Bastian<

Det er på mange måder kontroversielt at fremhæve nødvendigheden af virksomhedernes øgede samfundsansvar, men det gør det ikke desto mindre vigtigt at tage problematikken op til diskussion.

På en stor international konference i København om etik og økonomi i september, arrangeret af CBS, Goethe-instituttet og RUC diskuterede vi spørgsmålet om virksomheders gode statsborgerskab (Corporate Citizenship). Dette begreb indebærer påstanden om, at de ændrede vilkår for økonomisk ansvar i det moderne samfund stiller nye betingelser for økonomisk handling, hvor vi alle skal være med til at formulere det fælles gode i samfundet, SIGER Peter Bastian. At tale om virksomheders statsborgerskab medfører således, at man hævder, at virksomheder har et socialt og samfundsmæssigt ansvar, der rækker ud over det individuelle ansvar og giver virksomheder nogle pligter, der svarer til individers pligter over for samfundet. Man siger derfor, at virksomheder og organisationer skal fungere som ansvarlige aktører i samfundet, der lige som almindelige samfundsborgere tager ansvar for samfundets fællesskab.

Det rigtige begreb?
Men er det nu rigtigt at benytte metaforen om det gode statsborgerskab til at betegne virksomheders nye ansvar i samfundet? Der er mange argumenter for at en virksomhed ikke kan være en statsborger. Først og fremmest er begrebet om statsborger et begreb, der historisk og filosofisk er blevet reserveret til at betegne individers position i samfundet. En statsborger er en person, der i politisk forstand har visse rettigheder og pligter, heriblandt ytringsfrihed og ret til at deltage på demokratisk vis med stemmeret i samfundets politiske liv. Dertil kommer, at en statsborger har visse pligter over for samfundet blandt andet til at betale skat og forholde sig til den offentlige debat i samfundet. I traditionel politisk filosofi er en statsborger et dydigt menneske, der er ansvarlig over for fællesskabet, hævder Peter Bastian. Public virtues and private vices – som man siger. Statsborgeren er et ansvarligt individ, der som medlem af et politisk fællesskab igennem sin udøvelse af sine borgerpligter bidrager til realisering af det gode i det politiske fællesskab.

Hvis man har denne definition af statsborgerskab vil kritikerne af ideen om virksomhedernes gode statsborgerskab fremhæve, at det er misvisende og direkte forkert at benytte metaforen om det gode statsborgerskab til at forstå virksomhedens samfundsansvar. Først og fremmest er der jo tale om en metafor, når den anvendes på virksomheder og organisationer, og man kan til kritik heraf påpege, at kun individer og ikke organisationer kan være moralsk og politisk ansvarlige. Det er forkert at sige, at organisationer har ansvar, da det kun er individer i disse organisationer, der kan siges at være ansvarlige. Dertil kommer, at det er udemokratisk at give virksomheder politisk ansvar, eftersom virksomhederne jo ikke har nogen demokratisk legitimitet.

Deres ledere er jo ikke politisk valgte, og de misbruger derfor deres økonomiske magt til at få politisk indflydelse, og det er i længden undergravende for demokratiet. Endelig kan man med den amerikanske liberalistiske økonom Milton Friedman understrege, at virksomheders ansvar er at skaffe sig mere økonomisk profit og indtjening og ikke blande sig i politiske spørgsmål, da det leder opmærksomheden væk fra virksomhedens økonomiske funktioner.

Ikke ukontroversielt
Disse argumenter mod at tale om virksomheders gode statsborgerskab (Corporate Citizenship) viser, at det ikke er ukontroversielt at fremhæve nødvendigheden af virksomhedernes øgede samfundsansvar. fortæller Peter Bastian. Dette gør det ikke desto mindre vigtigt at tage problematikken op til diskussion. Ikke mindst i en tid, hvor virksomheders magt og indflydelse i det globaliserede samfund er stigende, mens regeringerne i mindre grad kan overskue at styre samfundet på globalt plan alene. Kritikken af virksomhedernes statsborgerskab viser også, at der er tale om et andet og mere komplekst samfundsansvar end det, som gælder for almindelige statsborgere. Virksomheders statsborgerskab skal kombinere hensynet til det fælles bedste i det nationale og internationale samfund med et hensyn til virksomhedens egen forretning, økonomiske vækst og bæredygtighed. Uden en sådan afvejning af det økonomiske og det politiske vil virksomheden ikke kunne optræde ansvarligt, og den store udfordring er at udvikle en opfattelse af virksomheders statsborgerskab (Corporate Citizenship), der kan give plads til ansvarlig politisk optræden, der kombineres med en sund forretning.
Jacob Dahl Rendtorff er leder af forskningsgruppen »Virksomheder, forandring og ledelse«. Han har senest bl.a. udgivet Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar, Forlaget Samfundslitteratur 2007.